Vridsløselille Andelsboligforening
I VA har vi i mange år arbejdet med energi og miljø, og vi arbejder for altid at finde nye, bedre løsninger, der gavner både miljøet og økonomien. Et eksempel kunne være nye isoleringsløsninger, der bidrager til et bedre klima, mindsker varmespild og samtidig giver lavere forbrugsudgifter for beboerne.
Beboernes demokrati
I VA lægger vi ligeledes stor vægt på inddragelse af beboerne og har været blandt de første i BO-VEST til at afprøve digitalt beboerdemokrati. Det er et tiltag, der er med til at udvikle det moderne beboerdemokrati og sikre, at endnu flere beboere kan deltage i det lokale demokrati.
Frivillig i aktiviteter
Der er generelt rig mulighed for at engagere sig i VA og i sin egen boligafdeling. Du kan deltage i beboerdemokratiet ved at blive en del af sin afdelingsbestyrelse og udvalg eller du kan som frivillig stå for aktiviteter, værksteder, projekter m.m.
Om VA
VA blev stiftet i 1947 og har i dag 4.800 boliger i Albertslund, Ishøj og Greve. Boligerne blev opført i perioden 1949-2016 og er kendetegnet ved deres meget forskelligartede arkitektur. VA har egen bestyrelse, der sidder med det økonomiske og juridiske ansvar. Bestyrelsen vælges af beboerne på den årlige generalforsamling.
Her kan du finde Vridsløselille Andelsboligforening